home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
På ekspedition i Bibelen
/
På ekspedition i Bibelen.zip
/
Bibelen1.iso
/
mac
/
Bibelekspeditionen
/
DATA
/
DIRECTOR
/
Text.cxt
/
00247_Field_GT09_011.txt
< prev
next >
Wrap
Text File
|
2000-06-26
|
2KB
|
52 lines
Sejren over ammonitterne
Kap.11
(1) Ammonitten Nahash drog ud og belejrede Jabesh
i Gilead. Mændene i Jabesh sagde til ham: "Slut
pagt med os, så vil vi underkaste os." (2)
Ammonitten Nahash svarede: "Jeg vil slutte pagt
med jer på den betingelse, at jeg må stikke højre
øje ud på jer alle sammen og på den måde bringe
forhånelse over hele Israel." (3) De ældste i
Jabesh sagde til ham: "Giv os en frist på syv
dage, så vi kan sende bud ud over hele Israel.
Hvis der ikke er nogen, der kan frelse os, vil vi
overgive os." (4) Da sendebudene kom til Sauls
Gibea og forelagde sagen for indbyggerne, brast
alle i gråd. (5) I det samme kom Saul hjem fra
marken med sine okser, og han spurgte: "Hvad er
der i vejen med dem, siden de græder?" De
fortalte ham, hvad mændene fra Jabesh havde sagt,
(6) og da han hørte det, greb Guds ånd ham, og
vreden flammede op i ham. (7) Han tog et spand
okser, skar dem i stykker og sendte stykkerne med
sendebudene ud i hele Israel med den besked:
"Hvis der er nogen, der ikke vil rykke ud sammen
med Saul og Samuel, skal der ske det samme med
hans okser." Da blev folket grebet af rædsel for
Herren, og de rykkede ud alle som én. (8) Han
m├╕nstrede dem i Bezek; der var tre hundrede
tusind israelitter og tredive tusind judæere. (9)
Så sagde han til sendebudene, der var kommet: "I
kan sige til mændene i Jabesh i Gilead, at i
morgen ved middagstid bliver de frelst." Da
sendebudene kom og fortalte det til mændene i
Jabesh, blev de glade (10) og sagde til
ammonitterne: "I morgen vil vi overgive os, og så
kan I gøre med os, hvad I vil." (11) Næste dag
delte Saul hæren i tre afdelinger. I morgenvagten
trængte de ind i lejren og huggede ammonitterne
ned indtil middagstid. De overlevende blev
spredt, så der ikke var to tilbage på samme sted.
(12) Folket sagde til Samuel: "Hvem var det,
der sagde: 'Skal Saul være konge over os?' Kom
med de mænd, så vi kan dræbe dem." (13) Men Saul
sagde: "I dag skal ingen lide d├╕den, for i dag
har Herren givet Israel sejr." (14) Samuel sagde
til folket: "Kom, lad os gå til Gilgal og dér
stadfæste kongedømmet." (15) Så gik hele folket
til Gilgal, og dér, for Herrens ansigt i Gilgal,
gjorde de Saul til konge. De bragte måltidsofre
dér for Herrens ansigt, og Saul og alle Israels
mænd var meget glade.